Genanvendt plast i elektronik

Elektronik og elektronisk udstyr er en kompleks produktgruppe, som består af mange forskellige materialer, der udgør en voksende mængde både i Danmark og på verdensplan. Elektronikaffald er ligeledes en kompleks affaldsstrøm, som består af mange forskellige materialer og komponenter, som ofte indeholder problematiske stoffer, fx tungmetaller, flammehæmmere, blødgørere og PFAS.

Da WEEE-direktivet (Waste Electrical and Electronic Equipment) blev indført i EU for mere end 20 år siden, blev der sat fokus på indsamling og korrekt bortskaffelse af elektronikaffald. Europæiske lande/EU anses af ITU (International Telecommunication Union) som gode foregangslande ift. lovgivning og håndtering af elektronikaffald. Alligevel er det kun et fåtal af EU-landene, der lever op til EU’s målsætning om indsamling af 65 % af det elektronikaffald, der sættes på markedet.

Genanvendelse af elektronikaffald i Danmark

Ifølge Dansk Producentansvar (DPA) blev 69 % af det behandlede elektronikaffald i Danmark genanvendt i 2023, dvs. produkterne gennemgik en proces, så materialerne/stofferne kan bruges igen. Desuden blev 4 % af det behandlede elektronikaffald genbrugt. Af de resterende 27 % blev lidt under halvdelen forbrændt og lidt over halvdelen deponeret.

Figur 1: Oversigt over behandlet WEEE-affald i Danmark i 2023 ifølge Dansk Producentansvar. (Kilde: DPA, ”Miljøbehandlede mængder elektronik”, 2026)

Selvom en stor del af elektronikaffaldet i Danmark genanvendes, er der stor forskel på, hvilke materialer og fraktioner af elektronikaffaldet, der lettest kan genanvendes. Aluminium/stål-fraktionen er eksempelvis væsentlig nemmere at genanvende end fx plastmaterialer, som kan indeholde problematiske stoffer, eller PCB/printkort, der består af mange små komponenter og en kompleks blanding af materialer.

Genanvendelse af materialer fra elektronikaffald er én udfordring, men en lige så væsentlig udfordring i den cirkulære økonomi er anvendelsen af genanvendte materialer til fremstilling af nye elektronikprodukter. Ved brugen af eksempelvis genanvendt plast i nye elektronikprodukter opstår der en række udfordringer.

Stabil forsyning af genanvendt plast

En væsentlig forudsætning for at etablere en produktion af nye produkter med indhold af genanvendt plast er, at man som producent har adgang til en stabil forsyning af genanvendt plast – den rigtige plasttype vel at mærke.

Der findes flere producenter af genanvendt plast på det europæiske marked, men ligesom på alle andre markeder er tilgængeligheden afhængig af efterspørgslen. Markedet for genanvendt plast i Europa er præget af, at genanvendelsen er størst for de termoplaster, der produceres i store mængder, kan genanvendes mekanisk og har høj efterspørgsel. Her er typisk tale om plasttyper som PE, PP og PET, der bl.a. anvendes til emballage.

Dette står i kontrast til, at elektronikprodukter typisk fremstilles af andre typer af plast, fx PC, ABS, PA og PUR, eller blandinger som PC/ABS og PET/ABS (ifølge opgørelser fra Plastics Europe (2024) og Polaris Market Research (2025)). Det vil således kræve dialog og aftaler med europæiske genanvendere at sikre en stabil forsyning af genanvendt plast i lige netop den plasttype, man har behov for til sine produkter. Ifølge Plastics Europe udgjorde genanvendt plast 6,4 % af den anvendte plast til elektronikprodukter i 2022.

Variation i råvaren

Ved brug af genanvendt plast i sin produktion, skal man være indstillet på, at råvaren (den genanvendte plast) ikke er lige så homogen som virgin plast. Der kan forekomme variationer i sammensætningen i form af urenheder (fx andre plasttyper og materialer), farve, samt tilsætningsstoffer som antioxidanter, stabilisatorer m.m. Afhængig af formålet, anvendelsesmiljøet og forventet levetid, kan det være nødvendigt at tilsætte additiver, fx antioxidanter og UV-stabilisatorer – i varierende grad, afhængigt af den modtagne batch af genanvendt plast.

Det kan også være nødvendigt at justere og udvide kravspecifikationerne for at imødekomme variationer i materialet (herunder krav til farve, overfladens tekstur, glans m.m.)

Desuden kommer plastaffaldet ofte fra forskellige kilder, hvilket kan betyde, at den genanvendte plast ofte indeholder varierende mængder af problematiske stoffer, fx PFAS, blødgører (phthalater), tungmetaller eller flammehæmmere.

Lovkrav til genanvendte materialer

Når man producerer produkter af genanvendte materialer, skal det nye produkt leve op til gældende lovgivning. Det kan være en udfordring, idet genanvendt plast kan stamme fra produkter, der blev produceret for flere år siden, hvor der hverken var de samme lovgivningsmæssige krav eller opmærksomhed på visse problematiske stoffer, som der er i dag. Desuden betyder oplysningspligten i REACH-forordningen (artikel 33), at producenter ofte bliver stillet overfor krav om dokumentation vedr. anvendelsen eller forekomsten af eventuelle kandidatlistestoffer i deres produkter. Denne viden er ikke altid tilgængelig for den genanvendte plast, selvfølgelig afhængig af kilden.

Af de årsager kan det være en god idé at etablere take-back-ordninger for egne produkter. Så kan man bruge genanvendt materiale fra egne produkter til fremstilling af nye produkter, hvor der er præcis viden om indholdet.

Forudsætninger for succes med genanvendt plast

For at opsummere, er der flere udfordringer, der bør løses og afklares, hvis man vil lykkes med brug af genanvendt plast i egne nye produkter:

• Forsyningssikkerheden skal undersøges og være kendt
• Variation i den genanvendte plast skal klarlægges, og implikationerne for produktionen skal forstås
• Hvilken viden skal foreligge om den genanvendte plast (batchvist)? I hvilket omfang er kemiske analyser nødvendige?
• Take-back-løsninger skal overvejes.

Der findes ikke én løsning, der passer til alle produkter. Med et godt kendskab til materialets oprindelse, egenskaber og indholdsstoffer kan virksomheder dog skabe et bedre grundlag for at anvende genanvendt plast – uden at gå på kompromis med kvalitet, funktion eller lovkrav.

__PRESENT