Compliance i Terma A/S – udfordringer og muligheder

Compliance kan oversættes til overholdelse af regler og efterlevelse af retningslinjer. Hvordan skal det så forstås i praksis?

Compliance handler meget om håndtering og kravsætning af de ikke-funktionelle krav til produktet. Med andre ord den del, som salgsorganisationen og kunderne ikke interesserer sig så meget for.

Nedbrydning i domæner

Første skridt er nedbrydning i domæner, hvert især med nogle specifikke krav til pålidelighed, miljøkrav og lovgivning. Terma opererer med følgende domæner:

Aerospace (produkter til flyvemaskiner)
Space (rumfartsprodukter)
Militære produkter (typisk ”command and control”-systemer til lands, til vands og i luften)
Civile industrielle produkter (nogle typer af radarsystemer)

Nedbrydning i geografi

Hvor Europa har et harmoniseret regelsæt i form af krav til CE-mærkning, og USA delvist i form af UL- og FCC-krav, har mange andre lande egne specifikke regler og krav, som skal beskrives.

Det kan give et helt specifikt sæt af ekstra krav til produktet, samt den måde, det skal testes på. En del lande stiller krav om særligt udpegede og godkendte laboratorier.

Specialkrav for specifikke segmenter

For de fleste segmenter i Terma er der en række specielle krav:

Krav vedrørende ”mission readiness” – altså evnen til at fungere, når det er påkrævet. Dette gør sig gældende ved kritisk udstyr, der er i dvale i lang tid for derefter at skulle vågne op og fungere som tilsigtet.

Inden for fx Space er der ofte ringe eller ingen mulighed for adgang til udstyret. Det medfører, at der skal laves yderligere mitigeringer omkring pålidelighed, ved brug af redundans og særligt screenede komponenter.

Der er også særlige krav til sikkerhed, især ved stærkt uheldige og farlige fejltilstande, fx manglende opdatering af et situationsbillede i en kritisk situation. Dette håndteres og beskrives efter MIL-STD-882, som normalt er kaldt ud i kontrakten på den slags udstyr.

Valg af leverandører

Som den sidste faktor, er der ofte begrænsninger i valg af leverandører. Det kan også være bestemt i kontrakten, hvilken producent der skal lave noget at det udstyr, der interfaces til. Det giver en del udfordringer, da der ofte er tale om kollegaer i branchen, og vidensdeling skal ske på en kontrolleret og korrekt måde.

Når der indgås kontrakter med en statsorganisation (f.eks. Forsvaret) kan der være direkte politiske krav til forsyningskæder og valg af partnere, eksempelvis at prioritere danske leverandører. Det sker ofte i regi af artikel 346 i EU-traktaten. Patruljeskibsprojektet er et eksempel på sådan et setup.

Standarder, der altid skal tages højde for

Når kravene er nedbrudt, besluttes det, hvilke standarder der skal lægges til grund for det videre arbejde. Standarderne afhænger i nogen grad af domænet, men der skal altid tages stilling til:

Lavspændingsdirektivet, hvor der oftest bliver benyttet IEC/EN 62368-1 som standard
EMC-direktivet, hvor de generiske industristandarder IEC/EN 61000-XX benyttes
RoHS-direktivet, hvor compliance nogle gange opnås per undtagelse, idet der er domæner (Aerospace/Space og nogle militære produkter) hvor der er krav om bly i lodningerne og hexavalent krom i overfladebehandlinger.

Desuden skal REACH-forordningen altid efterleves. Her er der igen stor forskel på de enkelte domæner, som kræver særlig opmærksomhed.

Standarder for specifikke områder

På rent militære produkter stilles der specifikke krav til miljø, spændingsforsyning, EMC og generelle sikkerhedskrav. Disse krav sikrer man sædvanligvis compliance mod ved at benytte de amerikanske MIL-STD’er, som har et meget udbygget og detaljeret indhold. Der kan godt benyttes NATO-standarder og europæiske krav, men det vil så være kaldt ud i en specifik kontrakt.

På Space- og Aerospace-området benytter man typisk standarder fra hhv. det europæiske rumagentur og de fælles europæiske luftfartsmyndigheder. De er specielt tilpasset formålet og tilsidesætter også det generelle krav til CE-mærkning, når det gælder udstyr, der skal ud at flyve. Udstyr, der bliver brugt på jorden til at teste en satellit eller et fly med, er normalt laboratorieudstyr, og det skal CE-mærkes efter gældende regler.

På radarområdet (civilt udstyr) gælder overvejende normale industrikrav og Maskindirektivet.

Formålet med de specifikke krav er, at alle krav kan styres i projektet og formelt verificeres og valideres. Det kræver normalt et værktøj, og aktuelt benytter Terma DOORS fra IBM.

Behov for systematik og gennemsigtighed

Som det fremgår, arbejder Terma i et stort udfaldsrum, hvor der er mange modsatrettede krav, og hvor materialer, der er forbudte ét sted, er et krav et andet.

Det kræver en høj grad af systematik og gennemsigtighed at lave en fornuftig kravsætning. Det er desuden nødvendigt at tænke modularitet og genanvendelighed ind i designet fra starten, for ikke at skulle gennemføre flere kvalifikationstests end højst nødvendigt.

Tænk compliance fra første fase

Skal man lave et succesfuldt produkt, er det efter min mening nødvendigt at arbejde med compliance fra første fase og gennemføre alle de evalueringsmøder og iterationer, der er nødvendige for at komme i mål med de fastsatte krav.

Man kan altid justere på kravene for at komme i mål, men det er ikke muligt at ændre på den virkelige verden. Derfor vil urealistiske ændringer i forhold til virkeligheden betyde, at produktet vil fejle – det er kun et spørgsmål om tid.

Som ingeniørvidenskabens fader Platon udtrykte det: Vi er nødt til at forholde os til det positivt givne.

Af Erik Schmidt Christensen, Terma A/S