Bliv medlem
Grib fremtiden og få værdifuld specialviden
Det kræver mange ressourcer at følge med i den hastige teknologiske udvikling.
SPM hjælper din virksomhed med at overskue og udnytte mulighederne ved at:
- Etablere og vedligeholde faglige netværk
- Generere og formidle specialiseret teknisk viden til medlemmerne
- Kaste lys på fremtidens risici, muligheder og spirende teknologier
Konkret får du i SPM adgang til …
Erfa-grupper
Erfa-gruppesamarbejdet er en af de mest effektive måder at holde sig opdateret på indenfor et specialområde. Her foregår sparring og udveksling af erfaringer med dygtige fagspecialister fra andre virksomheder.
SPM Magasinet
SPM Magasinet er en værdifuld kilde til specialistviden i form af dybdeborende faglige artikler og nyheder. Som SPM-medlem modtager du gratis magasinet via mail.
Læs artikler fra SPM Magasinet
Læs de seneste nyheder
SPM-projekter (undersøgelser)
Særlige undersøgelser gennemføres som SPM-projekter med udgangspunkt i medlemmernes ønsker og finansieres via kontingentet, evt. suppleret med midler fra fx fonde.
Projekterne bliver som regel til rapporter, som du kan hente frit på hjemmesiden, når du er medlem.
Seminarer og temadage
Med jævne mellemrum afholder SPM seminarer og temadage. Temaer kan ligge i forlængelse af årsprojekter, ligesom emner kan udspringe af erfa-gruppernes fagområder eller være foranlediget af medlemmerne eller bestyrelsen.
Seminarer og temadage er endnu en mulighed for at få faglig viden og sparring gennem dit medlemskab.
MasterClass
Som leder har du mulighed for at sende nye medarbejdere på MasterClass. Det er en unik mulighed for at uddanne nye medarbejdere indenfor et specialområde. På en MasterClass får din medarbejder faglig opdatering og sparring til gavn for virksomheden.
Læs om erfa-gruppe 21: SPM MasterClass
Hvad koster det at være medlem af SPM?
SPM giver ledere Danmarks bedste og billigste mulighed for at efteruddanne medarbejdere indenfor specialiserede fagområder.
Det årlige kontingent består af:
- Et grundbeløb på 8.000 kr. for virksomhedens medlemskab
- 1.000 kr. yderligere pr. erfa-gruppeplads. Deltager flere personer fra samme virksomhed i en erfa-gruppe, betales der således for hver person.
Mange virksomheder har glæde af at have flere repræsentanter i en erfa-gruppe. Så har man mulighed for at sparre med hinanden i virksomheden, eller man kan dække flere fagligheder eller perspektiver i virksomheden.
Hent introduktion til SPM her og se vores aktuelle medlemsoversigt her.
