News

Nogle plastmaterialer antændes let, mens andre er sværere at antænde. Et fællestræk ved plastmaterialer er imidlertid, at de er brandbare. Det er dog muligt at begrænse udviklingen af en brand i plast ved at anvende brandhæmmende additiver.

Flammehæmmere i fokus

På verdensplan bliver sikkerhedsbestemmelserne for materialer, der anvendes i fx byggeriet og i elektronik strengere og strengere. Det er derfor i stigende grad nødvendigt for producenterne at tilsætte brandhæmmere til plast, der anvendes til blandt andet elektronik.

En af de foretrukne brandhæmmere i elektronik er bromerede flammehæmmere. Bromerede flammehæmmere har dog vist sig at have negative påvirkninger på miljøet, hvor de bl.a. ophobes og mistænkes for både at være hormonforstyrrende og årsag til fosterskader. Derfor er der på verdensplan vedtaget regulering, der skal begrænse udbredelsen af de problematiske bromerede flammehæmmere. De er reguleret i RoHS-direktivet, REACH- og POP-forordningerne, og globalt i Stockholmkonventionen.

På baggrund af ovenstående har Rossen Recycling Company A/S ønsket at undersøge udbredelsen bromerede flammehæmmere i elektronikaffald. I MADE-demonstrationsprojektet ”Udvikling af teknik til karakterisering og identifikation af flammehæmmer i elektronikskrot” har Rossen Recycling Company A/S samarbejdet med FORCE Technology og Teknologisk Institut om at karakterisere mængden af brom i forskellige plastelementer i elektronikaffald.

Indsamlet elektronikaffald hos Rossen Recycling Company A/S.

Analyse af elektronikaffald

Analyse af udvalgte elektronikprøver har vist, at der fortsat findes store mængder brom i det elektronikaffald, der blev indsamlet i 2020.

Undersøgelserne viste også, at de fleste elektronikprodukter indeholder brom. Der var dog undtagelser, hvor blandt andet en elkedel og det meste legetøj ikke indeholdt brom.

Eksempler på målinger foretaget på udvalgte prøver. Heri ses, at mængden af brom i visse prøver er over 10%.

Vores gennemgang af elektronikaffaldet viste, at der var stor variation i mængden af brom fra genstand til genstand. Derfor blev det undersøgt, om der var tendenser i mængden af brom i prøverne i forhold til forskellige parametre som: strøminput, plasttype, effekt, producent og anvendelse. Der blev fundet stor variation i indholdet af brom på tværs af disse parametre. Der blev også observeret forskellige typer af plast. Der var imidlertid ikke nok målinger til definere, hvor hyppigt brom var til stede i hver plasttype.

I projektet blev der observeret tendenser i tilstedeværelsen af brom. Produkter med strømforsyning i form af et batteri, eller som kørte på lavspænding, havde generelt lavere indhold af brom. Elektronik af ældre dato havde generelt højere indhold af brom, mens elektronik med fødevarekontakt, som f.eks. en elkedel, havde lavt eller intet indhold af brom, hvad der også gjaldt for legetøj. Det er dog svært at sige noget med sikkerhed, da variationen af brom i de målte genstande var så stor.

Histogrammet viser fordelingen af bromindhold i prøver af elektronikskrot baseret på strømkilden til elektronikken. Tendensen er, at produkter med lavspændingsinput, så som 12 V stik, USB-stik og batterier generelt lå under 0,1 w/w% i bromindhold.

Projektet har vist, at brom stadig findes i elektronikskrot med meget varierende indhold. Det gør det svært at sortere og genanvende plasten i forhold til gældende lovgivning, da mængden af brom skal måles for alle homogene enkeltdele i produktet. Det giver praktiske udfordringer, som skal løses, hvis vi skal have styr på problemet med elektronikaffald i fremtiden. FORCE Technology og Teknologisk Institut har sammen med industrielle partnere søgt midler fra Miljøstyrelsen til at arbejde videre med problemstillingen omkring bromerede flammehæmmere i elektronik. Det er dog ikke lykkedes at skaffe en bevilling, da Miljøstyrelsen vurderer, at mængden af elektronikskrot med bromerede flammehæmmere forventes at falde. Imidlertid tyder arbejdet i dette projekt på, at bromerede flammehæmmere stadig er at finde i elektronikaffald, og derfor er det en problemstilling, som vi fortsat mener vil være relevant i de kommende år.

Eksempel på en faxtelefon.

Af Jonas Greibe Hansen, FORCE Technology, og Jens Kromann Nielsen, Teknologisk Institut